SNYLTEHVEPSE - Spalangia cameroni
- den rigtige snyltehveps
Det er ikke ligegyldigt hvilke snyltehvepse, man sætter ud i stalden.
Skadedyrlaboratoriet har i et forskningsprojekt konstateret, at snyltehvepsearten, Spalangia cameroni, har en særdeles god effekt mod stuefluer ved udsætning i stalde med dybstrøelse. Den forekommer naturligt i danske stalde og trives bedre i miljøet ved masseudsætning, end andre snyltehvepsearter.
Det bedste resultat fås ved at lave en snyltehvepseaftale med MORTALIN, som løber i perioden fra april til oktober. Med en snyltehvepseaftale får du leveret snyltehvepse hver 14. dag i hele perioden.
BRUG AF SNYLTEHVEPSE
Snyltehvepse trives bedst i lukkede staldmiljøer, hvor dyrene går på strøelse, og hvor der samtidig ikke muges ud så tit. Det vil sige alle stalde med dybstrøelse, stalde med kalvebokse og andre mere traditionelle staldsystemer, hvor betingelserne er tilstede.
De første snyltehvepse udsættes i april måned, så de bliver etableret i stalden samtidig med, at fluerne kommer.
I princippet kan man dog begynde udsætningen af snyltehvepse når som helst i sæsonen, men kommer man for sent i gang, vil man ikke kunne bekæmpe en flueplage med snyltehvepse alene.
BEKÆMPELSE MED SNYLTEHVEPSE
Snyltehvepsene udspredes direkte på gødningsoverfladen.
I dybstrøelsesstalde spredes snyltehvepse pupperne ud langs kanterne af stalden eller stierne i 0,5 - 1,0 meters bredde. Fluelarverne søger væk fra arealerne, hvor dyrene går og ud langs kanterne, hvor de kan forpuppe sig i fred og ro.
I andre staldtyper spredes pupperne overalt, hvor der ligger klatter og specielt på de steder i stalden, hvor der erfaringsmæssigt udklækkes mange fluer.
Der sættes snyltehvepse ud hver 14. dag i hele fluesæsonen fra april til oktober.
SNYLTEHVEPSE OG GYLLEFLUER
I stalde med fast gulv, hvor der bliver muget ud med tætte intervaller, er det svært at få snyltehvepsene til at formere sig. De bliver så at sige "smidt ud af stalden", før de udklækkes. Og der skal ske en opformering af snyltehvepse i selve stalden, for at bestanden kan blive stor nok til at tage i mod de mange stuefluer i løbet af sæsonen.
For at tricke opformeringen i stalden kan man i starten af sæsonen - når temperaturen i stalden er kommet over 10 C - kombinere udsættelsen af snyltehvepse med gyllefluer. Derved får man "fodret" snyltehvepsene og øget bestanden, inden der for alvor kommer stuefluer i stalden. De første 4 uger udsættes der således gyllefluer-snyltehvepse-gyllefluer-snyltehvepse.
Kniber det med bekæmpelsen senere på året, p.g.a. den effektive udmugning, kan man gentage øvelsen for at få bestanden af snyltehvepse op.
Stalde med fast gulv er ikke idelle for biologisk bekæmpelse, men har man ikke mulighed for kemisk bekæmpelse vil en kombination af snyltehvepse og gyllefluer være den optimale løsning.
VIRKNING
En snyltehveps slår fluepupperne ihjel ved at stikke hul på dem og formere sig inde i dem, så der i stedet for en flue kommer en voksen snyltehveps ud.
Snyltehvepse bekæmper både stuefluer (Musca domestica) og stikfluer (Stomoxys calcitrans), men i stalde med dybstrøelse vil bekæmpelsen af stikfluer være knap så effektiv, da de ofte forpupper sig længere nede i dybstrøelsen, end snyltehvepsene kommer.
BIOLOGI - SPALANGIA CAMERONI
Spalangia cameroni er kun 3 mm lang og generer hverken dyr eller mennesker. Den har ligesom andre hvepse en stikkebrod, som den bruger til at stikke hul i fluepuppen med enten for at suge næring til sig eller for at lægge æg.
Ud af ægget kommer en snyltehvepselarve, der straks går i gang med at æde af fluepuppen. Når larven er fuldvoksen forpupper den sig inde i fluepupariet, og først når puppeperioden er ovre, gnaver den sig ud herfra.
Udviklingstiden for Spalangia cameroni (fra æg til voksen) er 4-5 uger ved 20°C mod ca. 10-12 dage for en stueflue. Det er derfor vigtigt, at der etableres en stor bestand af snyltehvepse, så snart de første fluer viser sig i stalden.
