MORTALIN
Send til en ven  Print  Sitemap  Login Kursus  Login Serviceportal
SkadedyrFødevaresikkerhedKontaktWebShopVirksomhederLandbrugMORTALINKommunerFAQDatablade

MORTALINS HISTORIE

Fra rottebekæmper - til ekspert i skadedyr

MORTALINS HISTORIE

Grundlagt i 1938

MORTALIN blev stiftet i 1938 af Gustav Larsen, Haslev.

Baggrunden var, at der i 1938 blev vedtaget en lov, der gjorde kommunerne ansvarlige for at bekæmpe rotter efter fastlagte retningslinier. Loven gælder stadig, selvom der gennem årene er ændret i retningslinierne.

Virksomhedens ide var at producere og sælge rottebekæmpelsesmidler eller at udføre bekæmpelsen for kommunerne på kontrakt.

Det viste sig at være en god ide. Efter nogle vanskelige år under besættelsen, kom der for alvor gang i aktiviteterne, og virksomheden bredte sig fra Sjælland ud over hele landet.

PRODUKTION

Produktionen af bekæmpelsesmidler startede i MORTALIN, som i så mange andre pionervirksomheder, ganske primitivt i et baghus. Fabrikken i Haslev er til dels stadig primitivt og enkelt indrettet, da den hovedsageligt håndterer små serier.

Vi formulerer selv bekæmpelsesmidlerne, men de virkstoffer, der bruges, købes hos de store kemikalieproducenter. Produkterne bruges i vidt omfang til vores servicearbejde, og hovedkravet til midlerne er, at de skal være effektive og sikre i brug.

Gode kontakter til leverandører og myndigheder, og ikke mindst Statens Skadedyrlaboratorium, har betydet, at vi altid har været i front med bekæmpelsesmidler og - metoder.

KUNDEGRUPPER

Rottebekæmpelsen var fra starten den væsentligste aktivitet, men efterhånden begyndte man også at interessere sig for mosegrise, muldvarpe, mus og fluer.

De primære kundegrupper var kommuner og mejerier. Fra starten var der ca. 1.400 kommuner og næsten ligeså mange mejerier. Kommunerne havde brug for bekæmpelse af rotter, muldvarpe og mosegrise. Mejerierne havde, af hensyn til mælkehygiejnen, brug for bekæmpelse af fluer hos leverandørerne.

Midt i halvfjerdserne var vores markedsandel over 50 % på disse markeder. Det er den ikke længere, men vi har stadig den største markedsandel på kommunemarkedet.

Den solide placering på markedet gav grundlag for udbygning af aktiviteterne, så de kom til at omfatte skadedyrsbekæmpelse i mere bred forstand. Vi tilbyder kvalificerede løsninger på stort set ethvert problem i virksomheder, institutioner, boliger etc.

Omkring 1970 blev de første forebyggende aftaler - sikringsordninger - indgået. Konceptet bestod af en sikring mod gnavere. Siden kom insektbekæmpelse og - overvågning til.

Fra en spæd start har dette aktivitetsområde udviklet sig til at være vores kerneområde med en kundeportefølje på mere end 5.000 indenfor næsten alle erhvervsgrene.

Indtil 1976 var virksomheden ejet af stifteren Gustav Larsen, der tillige drev en stor byggevirksomhed, der dog kom i vanskeligheder og måtte lukke. I samme forbindelse solgte Gustav Larsen MORTALIN til den nuværende ejer civilingeniør Ib Rasmussen.
 

Professionel rådgivning

Kontakt os, hvis du har brug for råd og vejledning i forbindelse med skadedyrsbekæmpelse og fødevaresikkerhed.

Kontakt
 
- der er viden til forskel

A/S MORTALIN   -   Bråbyvej 74-76   -   4690 Haslev   -   Tlf.: 56 31 10 69   -   Fax: 56 31 19 69   -   CVR-DK-nr. 24385914   -   E-mail: info@mortalin.dk   -   Vis på kort